Sunday, June 10, 2012


Vi føler os som alt
Der findes så mange bøger, så mange hjemmesider
Som en hjælp til at forstå hvor meget vi er
For vi fylder os selv med os selv
Der er så meget, at der er intet

Vi føler os som intet
For definitioner har kogt sig selv sammen
Nu er der bare en varm grød af alt
Og af intet
Som hvidt lys skabt af farver

Vi lever i systemer
Gør forsøg på at bryde ud og være individer
Giver vores børn valget mellem rød og blå
For vi vil ikke erkende naturen
Den har jo ændret sig før, så hvorfor ikke nu

Vi føler os måske tilpas
En del af os har fravalgt sig selv
For at give plads til noget ukendt
Men det ukendte bliver kendt
Vi søger længere ud og drukner en dag

No comments:

Post a Comment