Sunday, January 1, 2012

2 0 1 2

Først og fremmest vil jeg ønske jer et glædeligt nytår, jeg håber i kom godt ind i 2012 og at i efterlod 2011 med tilfredshed og glæde. Jeg synes ligesom at jeg vil indvige dette år ved at opsummere højdepunkterne i 2011 og derefter hvad jeg har at se frem til i 2012.


2011 var et år med op og nedture, men startede jo ganske fint ud i Januar hvor jeg fejrede nytår hos en ven af August. Nina var med og hun fik desværre en hel del Tequila hvilket resulterede i at hun måtte ud og sige som en løve meget hurtigt, I'm sorry man! Vi fik ret mange sjove billeder, men tror jeg nøjes med at illustrere det med et enkelt billede. Vi havde det sgu sjovt havde vi, det er jo bare i orden at man drikker sig hjernedød til nytår, det skal man da! Vi endte dog med at tilkalde Ninas storebror som måtte komme til undsætning og rede søster fra dickslaps, joints og mere tequila. Tusinde tak for det! Det skal lige siges at jeg heller ikke selv var specielt god til at bedømme noget som helst, så alt imens Nina lavede løven og jeg dansede forvirret rundt, råbte August at jeg skulle hjælpe den stakkels Nina. Det var en langsom proces! Fed afslutning på 2010! Vinteren skred fremad efter nytår og egentligt tror jeg ikke der skete så forfærdeligt meget indtil at det var tid til studieturen i 2. g. Vi var i Berlin, hvilket i øvrigt var min 3. gang i Berlin. Det var en rigtigt hyggelig tur hvor vi ikke helt holdte reglerne omkring beruselse, men hvem gør også det? Helt ærligt. Om selve "studie" delen af "studietur" er der sgu ikke ret meget spændende at fortælle. Vi skulle lave et faktaprogram om en lufthavn, så deet. Lidt en skam at det blev sprunget så let over, for at lave et faktaprogram tror jeg rent faktisk kan være ret spændende, men vi tænkte nok mere på hvornår vi kunne ses med de andre og drikke os stive. På turen blev der taget ret mange sjove billeder, men da jeg ikke føler at jeg har lyst til at udstille mine venner/klasse ufrivilligt herinde, vil jeg bare holder mig til et billede af mig selv med en Strawberry Daquiri, en lille smule kogeren, men sådan er det jo at være blogger.
Den næste begivenhed jeg vil sætte fokus på i 2011 var mig tur til Amsterdam med August. Det var en helt vildt hyggelig tur hvor vi besøgte en del coffee shops. Vi var afsted i omkring 4 dage hvor vejret bare var helt i toppen. Fantastisk at være med sin kæreste i Amsterdam, specielt når han er et pothovede. Vi var enormt dårlige til at stå op om morgnen og måtte bede rengøringsdamen om at pille af så vi kunne komme ud af sengen og i gang. tilgengæld var vi rigtigt gode til at ryge joints og drikke milkshakes! Vi fik seriøst de bedste milkshakes, det må jeg virkelig sige! Også af denne tur eksisterer der en helt del billeder, men nu vil jeg udvælge et som jeg synes er rigtigt godt. Jeg undskylder mange gange August, du ligner en spasser, men i virkeligheden er du jo en flot én, og du laver i øvrigt grimme ansigter på alle billederene. Efter Amsterdam kom foråret for alvor, og tradition tro blev jeg en smule deprimeret, hvilket jeg har tendens til på den årstid af en eller anden mærkelig grund. Det er ikke fordi jeg vil udlevere mig selv totalt, men jeg havde det lidt svært i perioden fra marts til juni og kunne til sidst faktisk slet ikke fortage mig andet end at ligge i min seng og kigge ud i luften, det føltes lidt ligesom om jeg var på stoffer, ikke at jeg egentligt kan udtale mig om det, men det føltes i hvert fald som om at jeg ikke var mig selv. Nå, men det har jeg faktisk ikke lyst til at underholde mere med, der var selvfølgelig nogle dejlige oplevelser også, blandt andet en masse drukture! Sommeren kom, og på trods af at den nu ikke var ret god, så havde jeg en virkelig, virkelig dejlig sommer! Mit humør vendte fuldstændigt og jeg festede bare igennem med pigerne! Dette ikke mindst på Roskilde, som jeg jo også tidligere har blogget om, men vil da lige opsummere lidt igen. Vi havde det mest fantastisk år med en masse gode stunder som jeg aldrig vil glemme. En af dem var fx da August og hans ven Tønde kom os til undsætning under regnvejret og bød os indenfor i hans fars shop. Der var cremant og varme! Og sammen hørte vi "The Strokes" koncerten. Mig og Nina gik ud i regnen og dansede da de spillede "Machu Picchu" og hver eneste gang jeg lytter til den sang tænker jeg bare på den stemning der var blandt os alle sammen den aften, det var fantastisk, vi drak daquiris og grinede og gik pisse stive i seng og stod glade op og fik lækker morgenmad og røg joints. Skide fedt minde. Billedet er ikke fra nævnte oplevelse, men fra en chilleren dag hvor vi havde det riiigtigt dårligt af for meget druk og for lidt mad. Efter den vildeste sommer blev det desværre tid til at starte i 3. g hvilket var ret hårdt når man havde nyt livet så meget som vi havde. Den næste oplevelse som var stor og betød en hel del var New York. Jeg har lagt mange billeder ud af turen så jeg vil finde et der ikke er set før! Turen var virkelig fed. Den sidste aften blev vi hentet på hotellet af en fyr ved navn Sean og hans venner. De havde en herre stor bil og mens vi kørte gennem New York med høj musik og drinks i hænderne havde vi de sjoveste samtaler og nød samtidigt synet af New York om natten. Vi kom ind på en club der hed Katra hvor vi fik en masse drinks og endte så på en diner hvor vi fik det klammeste mad. Det var nogle grimme tømmermænd vi vågnede op til dagen efter og tanken om at sidde i et fly i 8 timer var ikke specielt fristende. Den sidste begivenhed som jeg vil tage med fra 2011 er vel egentligt SRP-skrivningen, men der er ikke ret meget at sige om den opgave, gider i hvert fald ikke begynde at opremse noget fra den og der er nu heller ikke nogle spændende billeder, så jeg tror at jeg vil lade 2011 sidste begivenhed være fra i går, nemlig årets sidste dag som blev fejre godt! Jeg vil gerne sende en tak til Nina, Marina, Nina M, Persia, Nathali, August, Medium, min søster, mine bedsteforældre, Jan, Kirsten og ikke mindst mine forældre. Tusinde tak for et fantastisk år! Beklager billedets kvalitet og at jeg ligner en der har spist noget surt, sådan kan det gå når man drikker sig fuld!

Når alt er sagt, så vil jeg kort liste op hvad der bliver at se frem til i 2012;

  • tre dage på ski med min familie
  • Skrillex koncerten (ja, jeg ved det godt..)
  • at blive student
  • Roskilde '12
  • Alanya med pigerne
  • Amsterdam med pigerne
  • en lækker sommer
  • at få et job
  • tanken om ikke at skulle i skole før 2014 hvis ikke senere

I øvrigt vil jeg, hvad angår min aktivitet på internettet skrue lidt ned for ligegyldigheden af det jeg har gang i og rent faktisk begynde at lave nogle videoer med indhold, blandt andet en masse tutorials og hauls osv. Jeg føler mig meget inspireret af andre bloggere og hvad de gør og jeg vil vildt gerne prøve at lave noget lidt mere seriøst.

No comments:

Post a Comment