SCENE KID LIVET
(i korte træk, illustreret af mig selv)

1.
(åndssvagt billede som er taget i 2008)
Du vil bare gerne være alternativ. Begrebet "Scene Kid" har højst sandsynligt ikke fået plads i din bevidsthed endnu, så du ifører dig al form for tøj der skriger "jeg har en mørk og dyster sjæl" fordi du tror at goth, emo, scene, punk er det samme.

2.
(endnu et fornøjeligt billede, dette fra 2009)
NU! har du set nok tutorials på Youtube til at lave dit helt eget mærkelige hår! Du har simpelthen den idé at det er det HOT-TE-STE inden for scene-moden som du i hvert fald nu har googlet til døde. Du får øjnene op for bands som Brokencyde og deres ubehagelige venner Hollywood Undead og er overbevist om at det er THA SHIIIART! vigtigst af alt, du har en fucking sløjfe, for det er ret scene.
3.
(ligner en mand - 2009. Min første "hardcore" koncert)
Så bliver det lige lidt mere seriøst med musikken. Ikke plads til lal, nu kører vi den hardcore stil og går amok (eller står ovre i hjørnet i frygt for at få ødelagt det flotte flotte flotte lange lange lange hår) til koncerter. Du er blevet mere bevidst om dit ego og den arrogante fase er påbegyndt (du har højst sandsynlig også fået +2k (mere en 2000 venner) på myspace, nåå nej, det bruger man jo ikke mere)
4
(Storhedstid som anerkendt emo/scene - 2010)
Hold da op, nu hamre du dig vej igennem cyberspace og ikke mindst blandt det virkelig scene-miljø (som du er blevet en del af pga alle koncerterne og din evt. populære emo-fyr). Du bliver et halvkendt ansigt og får et utal af komplimenter fra hovedsageligt den yngre gruppe af emoer. Dit liv på internettet er travlt og du tager en masse masse billeder af dig selv og voldtager dem med photoshop. Hurra, du her opnået scenekidness. Du begynder i øvrigt her at fornægte din scenekidhed, dette fordi du i virkeligheden er alt for stolt af dig selv til at turde indrømme det.

5.
(har aldrig rigtigt fundet ud af om jeg kan lide dette billede - 2010)
Nu har du opnået status og kan slappe lidt af. Du går selvfølelig stadig op i at polere dit ego med hårspray og makeup. Du begynder en lille smule at miste interessen for hele emo/scene miljøet og du holder dig mest til dig selv og dit dyre dyre spejlreflekskamera. Du nægter mere og mere din emoness og begynder for alvor at bitche over scenekids/emoer der ikke er nået samme stadie som dig selv.

6.
(justeret emo - 2011)
Nu har du fundet dig tilrette blandt normale mennesker og klæder dig nok stadig lidt emo-agtigt. Du er holdt op med at obsesse over hele scene-kulturen og chiller bare derudaf med dine ikke-emo venner. 7.
(chiller bare en onsdag eftermiddag, billedet tager for en time siden - 2011 (beklager for den lidt voldsomme kavalergang, det er utroligt hvad Victoria's Secret kan gøre))
Ja, nu giver du ikke rigtigt en fuck mere. Du har dit look og føler dig tilpas med det. Du gider ikke engang bitche over noget som helst der har med scene-miljøet at gøre mere, for du er pisse ligeglad.

Det er selvfølgelig min helt egen opfattelse af scenekids og deres udvikling, har lavet en lille parodi på mig selv for at gøre det humoristisk. Håber i læser det med et smil på læben. Og ja, jeg har vel nok brugt billeder af mig selv fordi jeg stadig er en opmærksomheds-elsker. Ha' det sprødt.