Alt det her lort med at blogge og promovere sig selv er så klamt. Jeg brækker mig ud over mig selv og føler mig så pisse frastødt af hvad der er blevet af mig. Konstant søgen på accept og bekræftelse, det er det eneste alt det her handler om. Jeg kan ikke andet end at erkende min situation, jeg er blevet hooked. Det er ikke nok for mig at få blikke i byen, det er ikke nok at få 100 kommentarer om dagen om hvor fantastisk jeg er, det er ikke nok at mine veninder komplimentere mig, der er intet der er nok. Jeg har ikke tillid til mig selv, så hvordan fanden skulle jeg nogle sinde kunne få det til andre? Jeg er pisse træt af mit eget lille univers som kvæles i photoshop. Hvad er jeg uden jer? Jeg er ikke en skid uden jeres søde ord. Hvad får jeg ud af det? Jeg kunne have brugt mit liv på så meget andet, kunne have koncentreret mig om at skabe et menneske der var sikker på sig selv, et menneske der kunne chille med at gå i byen uden at ligne en fucking luder. Men jeg kan ikke ændre på noget af alt det lort, så jeg må bruge det konstruktivt. Men hvordan? Har siddet fast i det samme syge mønster siden jeg var 14 år, og der er så mange ting jeg fortryder allerede, så fucking meget jeg burde have gjort anderledes, og nu sidder jeg endnu engang og fortæller hele verden om hvordan jeg har det, blot så jeg endnu engang kan væmmes over min egen person, men jeg lover jer for at jeg er desperat efter anerkendelse, og jeg lover jer for at jeg tydeligvis aldrig kommer en skid videre.