Hvor startede det egentligt?

Ja, alt det der emo shit selvfølgelig. Hmm, jeg har altid været fascineret af punk stilen, jeg må ærligt indrømme at jeg nok ikke lige er den rette at spørge når det drejer sig om punkere og hele deres kultur, for jeg var ærligt talt bare tabt i deres måde at se ud på. Jeg tror faktisk at det må have været min ekskæreste som fik mig ud i det. Han provokerede mig ved at kalde mig for en poptøs hvilket jeg bestemt ikke mente at jeg var. Jeg skiftede derfor meget markant stil hvorefter jeg begyndte at hænge ud på gammeltorv (det som nok er blevet til "Kongens" nu) Jeg var på det tidspunkt lige fyldt 15. Det var en vild tid, der blev afprøvet grænser med både alkohol og hash. Det er egentligt ikke noget jeg erindre som værende positivt, jeg har i dag ikke kontakt til nogle af dem jeg hang ud med den gang, så ved ikke helt hvor meget det har gjort mig til den jeg er. I hvert fald gik jeg rundt og lignede det som mange af jeg nok ville definere som en "Kiddie". Jeg havde meget sort og ukontrolleret makeup på, sort og pink tøj, helst med mange nitter og 'skulls' på. Jeg ønskede mig brændende en piercing, men jeg turde simpelthen ikke. Men tiden gik, og jeg blev vel mere justeret i det, jeg kom på efterskole hvor jeg nok egentligt var den eneste emo, det var dog på det tidspunkt hvor scene-stilen begyndte at tage lidt over. Jeg fik mit første dropdead tøj, extensions, raccoon tails og et misbrug er hårspray. Jeg var meget besat af mit eget udseende, og det er jeg også i dag, dog i mindre grad. Egentligt vidste jeg ikke helt hvad det indebar at være scene - og jeg hader mig selv for at omtale det sådan - Men det kom senere hen da jeg også fik en kæreste som var 'emo'. Jeg kom mere ind i miljøet og begyndte at kende en masse folk. På sin vis hader jeg mig selv for at have været gået igennem alt det lort, altså, det er meget overfladisk, på den anden side aner jeg ikke hvor og hvordan jeg ville stå hvis ikke jeg havde valgt at være "emo". Og nu siger jeg "valgt". Det er jo ikke fordi at jeg bare tænkte at jeg nu ville være emo sådan fra den ene dag til den anden, det blev vel bygget op, jeg begyndte at høre hårdere musik osv. Jeg vil gerne alligevel have lov til at indrømme at jeg er overfladisk, for jeg går mere op i mit udseende end selve min væremåde når det gælder "at være emo", men betragter det, at kunne være bevidst om de ting som noget positivt. jeg kunne jo nok egentligt blive ved med at fortælle om mine oplevelser som "emo", og det har jeg også tænkt mig, men det bliver i et senere indlæg, for jeg er træt, og jeg skal jo skynde mig op og glatte hår!!!