Sex and the city
Den perfekte guide til at score piger
Sex and the city er vel kendt for at være noget af en pigeserie. Sådan noget som drenge siger følgende om "Ej det er da bare totalt urealistisk at de der overklasse piger går rundt og bruger en masse penge når de aldrig arbejder en skid!" Nu er det jo ikke det der er hele ideen vel. Personligt synes jeg det er enormt let at identificere mig med karakterene i sex and the city. Når Mr. Big ikke vil love noget om at det er ham og Carrie for evigt, og Carrie går helt i spåner over den udtalelse, uden at Mr. Big har fattet noget overhovedet. Der er SÅ mange situationer hvor man tænker "præcis sådan der ville jeg også have reageret!". Det er illustreret uhyggeligt godt! Man genkender sig selv konstant, vel også derfor at serien er så enormt populær.
Selvfølgelig er Carrie hovedpersonen, men de fire piger repræsentere på en virkelig god måde forskellige typer af piger. Charlotte som er den lidt naive og som går med drømmen om prinsen på den hvide hest. Miranda som er en smule pessimistisk og har et stort behov for at være fri. Samantha som er en værre skank og nedlægger alle fyre hun møder på sin vej. De er der alle sammen, og en hver pige vil kunne genkende noget fra dem selv når de ser den serie, det kan man ikke løbe fra!
Det jeg egenligt vil sige er, at jeg ville ønske at drenge ville sætte sig og se noget sex and the city, jeg ved godt at der helt klart er en stor manglende interesse, de er jo overhovedet ikke målgruppen, men jeg tror på at de ville kunne lære en hel del om piger og deres tankegang. jeg er sikker på at de fleste drenge går rundt med følelsen af ikke at vide hvorfor piger i mange situationer reagere som de gør, og det kan sex and the city give dem nogle rigtigt gode svar på! det ER en realistisk serie.
No comments:
Post a Comment